Kommende arrangementer
Sogneaften - Komponistaften
I Hvirring kirke og præstegård - Torsdag den 8. marts kl. 19.00.
Peter Erasmus Lange-Müller. Lange-Müller blev født den 1. december 1850 og døde den 26. februar 1926. Han har bl. a. skrevet musikken til midsommervisen: ”Vi elsker vort land” (som Shubidua jo har skrevet ny musik til) og til den blandt ældre især så yndede: ”Lykken er ikke gods eller guld”.
Børnegudstjeneste i Hvirring kirke
Onsdag den 21. marts kl. 17.30-18.00.
med efterfølgende børnevenligt mad i præstegårdens konfirmandstue. Se nærmere i næste nummer af kirkebladet. Vi regner med, håber på at 4. klasserne fra rask Mølle skole vil komme og synge for os under gudstjenesten. Det plejer at være både fornøjeligt og muntert.
Forårskoncert i Hvirring Kirke
onsdag den 25. april kl. 19.00 med Danscherkoret fra Horsens. Danscherkoret er et blandet rytmisk kor, som består af 40 kvinder og mænd. Koret synger Pop - rockballader - latinamerikansk - gospel - musicals - danske sange og andre spændende påhit, der har inspireret deres korleder, som hedder Inger Due. Der venter os en stor oplevelse.
Hornborg kirke den 22. april kl. 19.00 Salmesangsgudstjeneste.
Her vil nogle fra sognet vælge de salmer, der skal synges og begrudne deres valg af netop den salme.
Sogneaften i Hvirring præstegård den 10. maj kl. 19.00. "Krigens spor."
Med Kristian Hartvigsen Zouaoui fra Rask Mølle.
Sogneaftenen vil omhandle beretninger og genstande med relation til Dr. Gerhard Franke, pilot i Luft-waffe KG51 fra 1938 - 42. Gerhard Franke ( 1902-1993 ), Dr Phil i 1933, fløj svævefly fra 1927 og deltog i opbygningen af Luftwaffe frem til udbruddet af 2.verdenskrig. Fra 1940 fløj han aktivt front-tjeneste, bla. Holland, belgien og Frankrig i den kendte eskadrille Kampgeschwader 51 Edelweiss. Franke fløj togter i slaget om England, allesammen sirligt noteret i hans Flugbuch. Franke deltog derefter i angrebet på Rusland Juni 1941 og kæmpede med sin enhed frem til Stalingrad i efteråret 1942.
Derudover vil der med udgangspunkt i diverse effekter også blive fortalt om luftkrigen i og omkring Horsens, med udgangspunkt i personhistorier. Bla. ME663 Lancaster nedstyrtet ved Åle 1944, JA713 Lancaster nedstyrtet ved Tunø 1943, AE 300 Hampden nedstyrtet ved Stouby 1941.
Sommeren Jazzarrangement i Hvirring præstegårdshave
finder sted torsdag den 7. juni. kl. 18.00.
Aftenen er under planlægning. Når der er mere at fortælle vil det også komme op her på siden.
Efterårsmødet:
Søndag den 16. september kl. 14.00 i Hornborg kirke med biskop Niels Henrik Arendt.
Niels Henrik Arendt vil først prædike i kirken. Efter gudstjenesten kører vi til Hvirring præstegård,
hvor biskoppen vil fortælle ud fra et selvvalgt emne. Herom senere.
Julekoncert i Hornborg kirke kirke:
Onsdag den 5. januar med Hærvejskoret fra Nørre Snede. Koret vil bl. a. opføre: Schuberts Deutsche Messe. Der vil naturligvis også være julesalmer og fællessalmer.
|